Opråb #32: Trump laver ballade, Israel bomber videre og Danmark sender alt til Ukraine

OPRÅB: I dette afsnit sætter Kristian og Viktor sig sammen for at tage lytterne med ind bag kulisserne på Organisationsdagene 2025, der er blevet afholdt i Sverige. Her blev der blandt andet fremlagt en ny vej for al fremtidig aktivisme, men også præsenteret en omfattende intern omstrukturering i det administrative arbejde.

Herefter zoomer de ud og kigger på det internationale stormvejr, der raser udenfor. Donald Trump har kastet sig ud i sit velkendte toldcirkus, som sender chokbølger gennem verdensøkonomien – men hvad er spillet bag kulisserne, hvem tjener egentlig på det og allervigtigst hvem betaler prisen?

Videre østpå er våbenhvilen mellem Israel og Hamas endnu engang blevet brudt, og krigen ruller videre med uformindsket styrke.

Og som altid har Danmark travlt med at vise sig som den dygtigste og mest lydige elev i klassen. Våben, penge og materiel flyver af sted mod Ukraine – men hvornår siger vi stop? Regeringen har fremrykket den nye kvindelige værnepligt, hvilket rejser det grundlæggende spørgsmål: Hører kvinder overhovedet til i Forsvaret?

Tag kaffekoppen frem, læn dig tilbage og gør dig klar til en time med holdninger og nationalsocialistiske perspektiver.

Opråb er en dansk nationalsocialistisk podcast, der er skabt af medlemmer fra Den Nordiske Modstandsbevægelses danske gren i tæt samarbejde med Nordfront.dk og Nordisk Radio.

De danske værter giver dig det nationalsocialistiske perspektiv på hvad der foregår i Danmark samt tanker om vigtige begivenheder og udviklinger i udlandet.

Vi snakker om Modstandsbevægelsen generelt, vores aktivisme, nationalsocialistisk ideologi og laver sjov med den absurde klovneverden, som vi imod vores vilje befinder os i.


Prenumerera på OPRÅB med RSS